Så blev det virkelighed

Det var min kammerat Kim der på mine vegne havde underskrevet slutsedlen, og jeg havde endnu ikke set båden, men i de sidste dage af april 2010, rejste jeg til København for at forberede båden til hjemturen til Bornholm.

En af mine venner havde været så flink at låne mig sin lille og lette 2 hk påhængsmotor, som jeg så, sammen med en del andet udstyr havde fået en anden ven til at transportere i bil til hovedstaden.

Jeg har da godt nok være i København, sådan ca. 1 gang om året i de sidste 26 år, men dette var første gang at jeg, i min datters bil, skulle navigere rundt på det voldsomt udvidede motorvejsnet omkring København. Ikke kun vejnettet var forøget, men trafikken var, set med mine provinsielle øjne vanvittig.

Det lykkedes dog for mig at få bragt udstyret til Sydhavnen, hvor båden havde klaret den ret strenge vinter indefrosset i isen. 

Båden var nok lidt mere afrakket end jeg havde regnet med, og skulle man have brugt den som den var, vil jeg betegne den som kun et enkelt skridt fra skibskirkegården! Det fremgik af mærker efter ”ruer” et godt stykke op ad fribordet, at båden i en hel sæson eller mere må have ligget ½ sunket. 

Alle træ komponenter var stærkt medtagne og skulle udskiftes, men det var jo netop derfor jeg havde udset mig en Banner 26er! 

 

Jeg lånte et skuffejern af min svigersøn, og efter at have krænget båden så meget som jeg kunne ved at trække i mastetoppen, skrabede jeg bunden og kølen. Det er første gang i mit liv at jeg har oplevet begroning med pænt store blåmuslinger!

Der var intet i vejen med riggen, sejlene og grejet i øvrigt, så  efter 2 dages hårdt arbejde sejlede jeg mandag d.  2 maj ud ad sejlløbet i middelvind  med kurs hjemad mod Bornholm.

  Båden er jo ret smal i vandlinjen, 2,08 m og har gode linjer, så på trods af en noget grov bund, gled den godt igennem vandet. Jeg var heldig, det blev en smuk dag med aftagende vind, og jeg passerede tæt forbi

Falsterbo Rev.

 Da det sent på eftermiddagen var tid at gå i havn, var jeg nået til Smygehuk havn. Jeg skammede mig noget over den afrakkede båd, for selv om jeg ikke går op i udseende på en båd, skal den dog fremstå velfungerende. Folkene på havnen var imidlertid meget venlige og imødekommende.

Næste dag gik turen så hen forbi Ystad og Sandhammeren til Skillinge. Jeg kunne have valgt at gå ind i Kåseberga, så havde jeg sparet et par timer og turen næste dag ville ikke have været nævneværdigt længere, men jeg havde brugt mere benzin end jeg regnede med, og ville ikke risikere at ligge og rode midt i Nordeuropas mest befærdede farvand uden at kunne flytte mig for de store fragtskibe, som man ikke kan stole på holder ordentligt udkik. Det viste sig at der ikke var Benzin station i Skillinge, men en venlig håndværker kørte mig hjem hvor han havde en stor dunk til haveredskaberne, og af ham købte jeg så 5 liter.  

Tidligt onsdag morgen sejlede jeg videre, med kurs mod Hammeren på Bornholm. De havde sagt at vinden ville dreje i syd, så jeg var meget interesseret i at komme over til øen så hurtigt som muligt. Inden jeg nåede så langt kom der en voldsom tordenbyge hvor vinden skiftede retning hver 5 minut, og da bygen og den kolde regn var trukket væk, blæste det voldsomt op. Heldigvis var jeg næsten kommet i bølge læ ved Hammeren inden søen blev grov. Turen langs kysten til min hjemhavn Tejn blev flot, hurtig og voldsom. Flere gange blev båden presset op i vinden, så jeg måtte slække ud i storsejlet. 

Da jeg nåede Tejn havn, blæste det så meget, at jeg ikke turde slippe rorpinden for at sætte motoren i gang. I stedet sejlede jeg direkte ind i havnen, og løb båden op mod en industri kaj, hvor jeg hagede mig fast medens sten og grus føg om ørene på mig i den voldsomme vind. Det var dejligt at komme i havn, men det var også dejligt at have oplevet at båden bjærgede sig udmærket under skiftende forhold.

Det var også dejligt at opleve at det for en pensionist var lettere at håndtere en båd der vejede 1200 kg end min Banner 30 der vejer 2500 kg.

Efter nogle få dage fik jeg båden løftet op på en lastbil og kørt hjem i baghaven hvor jeg havde forberedt et solidt stativ til den. 

Inden jeg tog på min årlige forsommertur i den svenske skærgård med min Banner 30, nåede jeg at fjerne skandækslisten og spartle det øverste af fribordet, samt at tage kølen af og sænke båden 40 cm ned. Jeg var hjemme igen med Banner 30eren lige inden St. Hans. 

Sommerferietiden gik med at bygge hus over båden og hygge mig med de gæstende børn og børnebørn, og så tog jeg d. 15 august igen af sted til Sverige i Banner 30eren.

Det blev en meget blæsende eftersommertur, hvor jeg fik sprængt flere ting på båden, og da jeg endelig var nået ned i Blekingeskærgården igen, måtte jeg ligge en hel uge og vente på at kunne komme videre.

Heldigvis lå jeg på Tromtø hvor Karlskrona Segelselskab har en pragtfuld utehamn. Tromtø er et naturskønt fredet område hvor jeg gik nogle dejlige ture.

Det sidste stykke fra Nogesund fiskerihavn blev en kold men smuk natsejlads. Jeg var vågnet og skulle tisse inden klokken 2, og så at den voldsomme vind på det nærmeste var forsvundet. Jeg tog straks hele munderingen på (lange militære kameluldsunderbukser og flydedragt) og så gled jeg ud af havnen med kurs mod Simrishamn. Da solen stod op, var jeg tværs  Kivik, og bestemte mig til at ændre kurs direkte mod Bornholm.

Vel hjemme igen var det meningen at jeg skulle se at komme i gang med ombygningen af Banner 26eren, men det viste sig vanskeligere at få de materialer som jeg havde projekteret med at bygge dæk og aptering af.  Jeg havde fundet et stort firma i Jylland der fremstillede sandwichplader  til døre og facader. Efter megen snak måtte jeg konstatere at de ikke ville sælge til mig direkte, og da jeg langt om længe fik priser via det lokale XL byg, kom pladerne til at koste 600 Kr. m2. Det samme gentog sig med det skummateriale som jeg havde fundet frem til med henblik på isolering af båden. De ville også kun sælge via byggemarked og så endte prisen pr m2 på 200 kr. pr m2. Et tilsvarende skummateriale kan jeg købe hos Clas Ohlson i Malmö for 56 kr. m2.

Jeg fik skåret fordækket væk og fjernet forkøjen, men så blev det pludselig voldsom vinter, og hvor jeg havde regnet med at arbejde på båden blev det i stedet til at skovle sne på taget af bådhuset!

Til opbygning af sandwichplader har jeg bestemt mig for en polypropylen geotex dug som er 1 mm tyk, den bliver så lamineret på 25mm polystyrol plader af kraftig kvalitet (150). Begge dele er billige. Til gengæld skal der bruges epoxy i stedet for polyester, og epoxy er ret dyr, selv om det er lykkedes mig at finde frem til en rimelig billig leverandør.

Nu glæder jeg mig til at temperaturen skal komme over nulpunktet igen, så det bliver muligt at arbejde på båden og laminere i det opvarmede lamineringstelt jeg har lavet i vores gæstelejlighed.

SÅ ER DET BLEVET JULEAFTEN 2011!
Jeg er alene med heste og katte, medens min kone Kirsten er taget over til børn og børnebørn.
Modsat sidste år, hvor sneen lå mange meter tyk udenfor, og jeg måtte nøjes med at skovle sne, falder der i dag en stille men vedvarende regn, og det er bedst at blive inde!


Og hvad har jeg så nået siden sidste år.
Al overbygning og indmad er blevet skåret væk (på nær den gamle mastestolpe som fortsat bruges som understøttelse af fordæk og overbygning). Bovsprydet er blevet fremstillet og påsat sammen med fordækket og "indmaden" i ankerbrønden, hvor der er lavet hylde til gasflaske og hylde til 12 L brændstofbeholder, samt naturligvis 5 kg. reserve/stævn anker, som passer ned som med skohorn. Forkanten af overbygningen er sat på, og der er sat trælister som skelet til resten af overbygningen. Forkøjen er næsten færdig og "mastekassen er sat i og tjener som støtte og måle punkt for overbygningen. Agter skottene i kahytten er ligeledes sat på plads.

Og nu til det der formodentlig interesserer potentielle selvbyggere mest. 
Materialer og byggeteknik.

Som kernemateriale endte jeg med at vælge
25 mm opskummet polyuretan plader 40kg/m3 (1250x2500)
Pris pr. m2 50.05 dertil kommer momsen og ikke mindst for mit vedkommende til Bornholm 920 kr transport.
www.lmskum@tdcadsl.dk 

Som under belægning endte jeg med
Fibertex polypropylen dug 22 (0,7 mm tyk)
Pris pr. m2 11,25 incl. moms

Som overfladebelægning valgte jeg
Glaslærred 1039 FT 970  162g/m2
Det koster mig 23,60 Kr ex. moms

Som bindemiddel valgte jeg
Epoxy Primer 90
Den koster mig 121,50 Kr pr. Liter
lkr-epoxy.dk

Hvordan foregår opbygningen så!
Jeg måler først groft op til det valgte panel, skærer skumpladen til, tager det udskårne stykke hen på båden og passer det lidt mere præcist til. Pointen er at når panelet er lamineret skummes det på plads med fugeskum. Derved sidder det helt fast og der bliver ingen kuldebroer.
Når pladen passer indenfor ca. ½ cm teger jeg den til et rum som er minimum 20 grader varmt så epoxyen dels er tyndflydende og dels hærder effektivt.
Epoxyen har jeg på henholdsvis 5 l dunke og på 0,5 l (håndsæbe) flasker, i begge tilfælde med punper.
Jeg skønner så hvor meget jeg skal bruge og blander den nødvendige mængde i et plastbæger (coop 1 l is - bæger er de bedste da de har afrundede kanter og hjørner og epoxyen kan fjernes når den har hærdet et par dage).
 Skumpladen skal støvsuges grundigt inden der lægges epoxy på!
Den tyndtflydende epoxy påføres skumpladen med en plast spartel, og det sikres at epoxyen er sunket ned i alle de små huller i pladen. Laget skal være helt tyndt, så evt overskydende epoxy søpes op med spartlen.
Fibertex dugen er på forhånd blevet klippet til, og nu lægges den ovenpå skumpladen og glattes forsigtigt. Epoxyen begynder at trænge igennem, men det tynde lag gør kun at den trænger helt igennem i punkter der svarer til ca. 20 - 30 % af arealet. Der lægges et stykke plastdug over, ovenpå plastdugen lægges et glat liggeunderlag (fra Jysk) og ovenpå liggeunderlaget lægges nogle træplader (i mit tilfælde tilovers blevne stigereol hylder). Ovenpå træpladerne lægges 1 eller lidt mere - max. 2 lag havefliser.
Efter et 3/4 døgn kan fliserne, pladerne og liggeunderlaget tages af, ønsker man at speede den videre hærdning op kan man lægge et elektrisk sengevarmetæppe ovenpå plasticdugen og dække med tæpper.
Placerer man en varmelampe eller lægger man varmetæppe over før laminatet er hærdet sejt, vil der opstå blærere, idet det ikke kan undgås at der er lidt luft i porrerne i skumpladen.
Plasticen fjernes når den næsten slipper af sig selv. Til lodrette paneler lægger jeg et enkelt lag polypropylen dug på hver side, til vandrette flader som man skal kunne gå på lægger jeg 2 lag polypropylen dug på oversiden og et lag på undersiden.
Ovenpå polypropylen dugen, som jo kun er delvist mættet af epoxy lægger jeg et nyt lag epoxy, som trænger ned idugen og eventuelt maseres en smule hvor den ikke selv vil. Overskydende epoxy søbes op Så lægger jeg 1 eller 2 lag glaslærred alt efter hvor meget belastning jeg skønner det pågældende panel vil blive udsat for. Glaslærredet er tungere end epoxyen, og det pålægges derfor uden ovennævnte pres. Glaslærredet glattes med en lille (ca. 8 cm lang) lodden maler rulle, som jeg har betrukket med en gummihandske finger. Den pågældende rulle bliver efter nogle ganges brug helt hård og glat. Jeg tørrer naturligvis rulle og spartel, samt rørepind af med køkkenrulle efter endt brug, og sørger for at brugsfladerne ikke rører noget så der kan danne sig kanter eller dråber på brugsfladerne. Jeg har altid briller på, og bruger altid almindelige husholdnings gummihandsker overtrukket med engangshandsker (er de af gummi han disse bruges 2 - 3 gange da der jo ikke kommer sved indeni dem på grund af husholdningshandskerne) Husholdningshandskerne vendes vrangen ud på hver gang så sveden fra hænderne fordamper inden de skal bruges igen.
Når panelet er blevet hårdt, slibes det let for at maling senere kan hæfte på den hårde og glatte overflade. Så skummes det fast i båden, og der lægges minimum 2 lag glasfiberlærred lasker hen over samlingen. Laskerne klipper jeg til af stumper i (2 forskellige bredder) strimler, maler jeg (med en vandfarvepensel) det der bliver strimlernes kanter med  fortyndet vandbaseret kontaktlim. Derved bliver der ingen flagrende glastråde, og kontaktlimen er så tynd at det ikke betyder noget at den er der bare der er smurt epoxy på såvel samlingerne som ovenpå lasken. Den tynde epoxy flyder bare væk, så den skal fortykkes med TIX (mikrobalonner) som koster 3 kr L (det vejer så godt som ikke noget. Med TIX kan man fortykke epoxyen så den passer til opgaven - man kan altså ligefrem selv lave spartelmasse på den måde. Til at påføre epoxyen på panelerne og strimlerne bruger jeg nogle engangspensler som jeg laver ved at skære flere malerpinde i 3 lige store stykker, så klemmer jeg et passende, foldet stykke skumgummi fast mellem 2 pinde, klemmer pindene sammen om skumgummiet i en skruestik og surrer elektriker tape 2 gange rundt. Pindene kan genbruges bare man sørger for at skille dem ad og smide tape og skumgummi væk inden epoxyen hærder.  Når panelerne er sat fast, kan man slibe samlingen og spartle på den til man har den ønskede finish, hvilket jo er noget meget individuelt!